Mors Manual

Fuld forældremyndighed, bopæl og samvær - Til barnets bedste

(Ajourført d.11. januar 2022)

Fuld forældremyndighed, bopæl og samvær

Indholdsoversigt:

Er dit sagsforløb konfliktfyldt...?

...uden at du måske selv er klar over det?

Fortvivl ikke, der er hjælp at hente.

Mange mødre oplever nemlig problemer med en tidligere livspartner som de har børn med. Denne far kan i nogle tilfælde have en uhensigtsmæssig indflydelse på barnet hvorfor det kan være vigtigt at minimere barnets snitflade med faren.

Samtidig er mange mødre hæmmet af en begrænset økonomi og har ikke råd til at rådføre sig med fagpersoner under et forløb i f.eks. Kommunen, Familieretshuset, Familieretten eller hos Politiet.

Vi hjælper dig til hvordan du håndterer sådan et forløb.

Det kan nemlig være i din og barnets interesse at du modtager barnets bopæl, får fuld forældremyndighed og nedbringer/afskaffer samværet, så du skærmer dit barn mod negative påvirkninger fra faren.



5-punkts modellen

Hvis du som mor ønsker fuld forældremyndighed, bopæl og afskaffelse af samværet, kan du anvende følgende fremgangsmåde i nævnte rækkefølge:

  1. Mest tid: Sørg for at du har mest tid med barnet og fremstår samarbejdsvillig
  2. Bopæl: Søg barnets bopæl
  3. Konflikt: Skab konflikt (Konflikt gavner bopælsforælderen. Anvend som udgangspunkt "den passive metode")
  4. Forældremyndighed: Søg fuld forældremyndighed
    (Anvend konflikt som hovedargument.)
  5. Samværstid: Søg nedsat samvær
    (Anvend konflikt eller barnets udsathed som hovedargument.)

Herefter kan faren ikke længere få oplysninger om barnet, og du kan frit skifte barnets navn og f.eks. nægte faren rejse udenlands med barnet, hvis han fortsat skulle have noget samvær tilbage:

Har du og barnet været på krisecenter, er det en sagsmæssig fordel, idet en periode med afskæring af faren vil gavne dig i den videre sagsbehandling.

Økonomi - Tilskud og fradrag

Som enlig mor har du formentlig en presset økonomi, men der er faktisk hurtige penge at hente hvis du gør en lille indsats.
Beregningsteknisk vil du som mor efter en skilsmisse have rådighed over ca. kr. 150.000,- mere årligt end faren, dels grundet børnebidrag og dels grundet en række tilskud og fradrag.
Ved 2 børn stiger tallet til ca. kr. 223.500,-/årligt.
De teknikker som står beskrevet herunder anses IKKE for konfliktoptrappende - du anmoder jo blot om de penge du juridisk har krav på for at din og barnets økonomi skal hænge sammen.

Overblik over indtægtskilder

Du er som enlig mor stort set altid berettiget til følgende tilskud og fradrag:

(Bemærk: Visse fradrag og tilskud varierer i takt med barnets alder, eller er afhængige af din indtægt og øvrige personlige forhold)

  • Kr. 43.848,-/år i boligstøtte (Søges på borger.dk)
  • Kr. 41.364,-/år i friplads til pasning af dit barn (Søges på din kommunes hjemmeside)
  • Kr. 23.400,-/år fra det ekstra beskæftigelsesfradrag (Beregnes automatisk af SKAT)
  • Kr. 17.520,-/år i børnebidrag 0-18 år (Søges via Familieretshuset)
  • Kr. 15.516,-/år i uddannelsesbidrag 18-24år (Søges via Familieretshuset)
  • Kr. 18.612,-/år i børne- og ungeydelse (Udbetales automatisk)
  • Kr. 6.068,-/år i børnetilskud (Søges på borger.dk)
  • Kr. 3.879,- i konfirmations- og beklædningsbidrag (Søges ved Familieretshuset)
  • Kr. 1.293,- i navngivningsbidrag (Søges via Familieretshuset)
  • Kr. 1.050,- (v/3 børn) i Mødrehjælpens Feriehjælp (Søges ved Mødrehjælpen)
  • Kr. 889,- i fødselsbidrag (Søges via Familieretshuset)

Herudover har du altid mulighed for at søge din egen kommune om enkeltydelser. Det kan være udgifter i forbindelse med f.eks. flytning, tandlægeregninger eller andre større udgifter. Du skal som oftest blot kunne redegøre for, at du ikke kan betale den pågældende udgift.

Børnebidrag

Du er stort set altid berettiget til børnebidrag. Du kan bede Familieretshuset om at fastsætte børnebidrag, og derefter har du juridisk sikring af en indtægt på ca. kr. 1.400,-/md. indtil barnet bliver voksen.
Hvis far ikke vil betale eller gør et nummer ud af det, så er du garanteret beløbet alligevel idet Udbetaling Danmark i så fald vil udbetale beløbet til dig. De søger herefter selv for inddrivelse ved far, og det er ikke noget du bliver rodet ind i.

Forhøjet børnebidrag

Hold lidt øje med om faren skifter job, får ny bil eller skifter bolig til noget større og flottere, for hvis faren tjener mere end kr. 45.000,-/md., så kan du søge det der hedder "forhøjet børnebidrag".

Hvis faren tjener kr. 45.000,-/md. er du berettiget til kr. 2.721,-/md.
Hvis faren tjener kr. 60.000,-/md. er du berettiget til kr. 3.999,-/md.
Hvis faren tjener kr. 110.000,-/md. er du berettiget til kr. 5.277,-/md.

Hvis du ønsker fastsættelse skal du blot kontakte Familieretshuset.
Hvis du ikke tidligere har fået fastsat børnebidrag ved Familieretshuset, men faren blot betaler til dig alligevel, så sparer du gebyret på kr. 2.800,- på din første anmodning om fastsættelse af børnebidrag ved Familieretshuset.

Uddannelsesbidrag

Du kan søge uddannelsesbidrag hvis dit barn er fyldt 18 år. Det er faren som skal betale bidraget til dig - altså en slags forlængelse af børnebidraget om man vil. Bidraget udgør typisk ca. kr. 1.293,-/md.
Uddannelsesbidraget kan søges indtil barnet fylder 24 år. Uddannelsesbidraget søges igennem Familieretshuset.

Tranportdækning

Du kan forlange at faren står for halvdelen af transporten. Men hvis han vælger at flytte længere væk, og således påfører dig en mer-udgift, kan du overveje at søge fuld transportdækning ved Familieretshuset.
Hvis udgiften er betydelig, vil han med stor sandsynlighed blive pålagt at foranstalte transporten både til og fra samvær.
(Det er ligegyldigt om du tidligere selv har påført faren en mer-udgift ved at flytte længere væk, så længe du blot har barnets bopæl nu, så får du som hovedregel medhold hvis du ansøger om at faren skal dække hele transporten.)

Hold dig altid under indtægtsgrænsen for fri process

Efter omlæggelse af Statsforvaltningen til Familieretshuset, skal forældrene selv betale sagernes omkostninger hvis de ønsker afgørelser. Familieretshuset er overbelastet og sender derfor størstedelen af sagerne direkte i Familieretten (Altså til domstolene). Sørg derfor altid for at holde dig under den årlige beløbsgrænse for fri process.
Et par gode råd er at du f.eks. søger et arbejde på nedsat tid, således du kan få mere tid med dit barn og samtidig være bedre økonomisk stillet i et skilsmisseforløb. Når du holder dig under grænsen for fri process, er retssager nemlig gratis for dig.

Kilde: Retningslinjerne for fri process

Blåstemplet af Folketing og Familieretshus

Adskillige af de fremgangsmåder som er beskrevet her på siden, har tidligere været drøftet i Folketinget.
(Kilder: 1 2 3 4)

Social- og Ældreministeren står på mål for den nuværende praksis og har forsvaret den flere gange i Folketingssalen og ved flere samråd.

Børns Vilkår har tilkendegivet at de betragter samværet som en "ret" og ikke en "pligt" for børn.

Folketinget har fået fremgangsmåderne forelagt og nedstemt flere lovforslag om at ændre på dem.

Så uanset hvad kritikere måtte synes, og trods de gentagne forsøg på at påvirke området, så er der altså ingen vaklen fra de forvaltende myndigheder i forhold til at fastholde den nuværende praksis på Familieretsområdet.



Sådan forhindrer du faren i at få oplysninger om barnet

Når du har modtaget fuld forældremyndighed, kan faren ikke længere søge almindelig aktindsigt. Han vil dog stadig være omfattet af "orienteringsretten".

Orienteringsret betyder i praksis, at faren selv aktivt skal rette henvendelse til myndigheder, institutioner mv. for at modtage oplysninger om barnet. Det forudsætter selvfølgelig at han ved hvor han skal spørge, samt forudsætter det at de ønsker at afgive oplysninger til ham.

Hvis du og faren har haft et konfliktfyldt forløb, kan du med fordel oplyse barnets institution, læge, fritidsklub mv. om dette, og fortælle at du mener at det sætter barnet i en sårbar position hvis de afgiver orienteringer til faren om barnet.

Institutioner mv. kan nægte at afgive en orientering til faren med følgende lovhjemmel:

Du kan også fratage faren hans orienteringsret:

Sådan tolker du jeres samværsaftale

Mange forældre får Familieretshuset til at udarbejde en samværsaftale, aftalerne rummer typisk flere fordele for dig.

Det almindelige samvær

Samværet i almindelighed kører efter en fast plan, men hvis aftalen er bare lidt forældet og ikke blevet opdateret i takt med f.eks. feriesamværet, kan du tolke alle tvivlsspørgsmål til din fordel. Hvis faren ønsker at indklage din tolkning, skal han indgive en klage til Familieretshuset, men dermed vil han også fremstå konfliktoptrappende og formentlig ikke opnå andet, end at han bliver henvist til at indgive ansøgning om revidering af hele samværsaftalen.

Feriesamvær

Som udgangspunkt har faren ikke krav på ferie med barnet, han har kun krav på ferie hvis det er fastsat eksplicit i en samværsaftale, og han har kun krav på ferie i lige præcis de specifikke perioder som er angivet.

Hvis der er tvivl om tolkning af perioderne og skiftedagene, kan du ligesom med det almindelige samvær, tolke til din egen fordel, og lade det være op til faren om han ønsker at eskalere sagen og skabe en konflikt over det.

Du skal også være opmærksom på, at der derfor heller ikke er nogen øvre grænse for hvor meget ferie du som mor må holde med barnet:

Passagen virker umiddelbart som en begrænsning, men der står rent faktisk at morens ferie kun er begrænset af farens ferie - men faren har jo som udgangspunkt ikke noget ferie, og den reelle begræsning er derfor kun den ferie som fremgår klart og tydeligt af samværsaftalen.

En ferie skal varsles i "rimelig tid". Når man sætter begrebet "rimelig tid" på spidsen, svarer Familieretshuset dog, at rimelig tid også kan være 5 minutter før et samvær hvis bopælsforælder vurderer at det er rimelig tid. Der skeles ikke til begrebet normalvis og det tillægges heller ikke nogen vægt i praksis eller i sagsbehandlingen.

Bortfaldsklausul

En samværsaftale indeholder også en bortfaldsklausul som i de fleste aftaler lyder således:

Bortfaldsklausulen betyder kort og godt, at du kan melde ferie med barnet hver gang der er en helligdag, og at samværet bortfalder som følge hvis det blot overlapper helligdagen med en time.

På din kommunes hjemmeside kan du typisk se en plan over skoleferierne for året, og det er denne plan man følger, også selvom barnet kun går i dagpleje. Af denne plan fremgår alle de dage hvor du kan melde ferie.

Overlap i samværstyper og erstatningssamvær

Hvis faren har samvær med barnet i weekenden i uge 1 og du ikke udleverer barnet til samvær, f.eks. pga. sygdom eller utilpashed, så skal faren selv anmode om erstatningssamvær. Det skal han gøre straks, ellers fortaber han chancen. Erstatningssamværet SKAL ligge i den efterfølgende uge i samme tidsrum som det normale samvær. Men selvom faren anmoder om erstatningssamværet, så bortfalder det hvis der i erstatnings-ugen ligger f.eks. feriedage alle helligdage som overlapper erstatningssamværet.

Faren vil på den måde miste et samvær hvis barnet ikke udleveres tæt op af en uge med ferie/helligdage. Faren kan ikke indklage dette, da han reelt ikke har hjemmel til at bede om erstatningssamværet i det hele taget, når det rammer ferie/helligdage.

Mangende udlevering til samvær påfører dig heller ikke en oplysningspligt omkring hvorfor barnet ikke udleveres, man skelner ikke mellem om barnet er sygt, eller blot nægtes udleveret. Juridisk falder begge bortfald blot under chikanepakkens bestemmelser om erstatningssamvær. Retspraksis viser, at selvom et barn nægtes samvær flere gange, har det ingen konsekvenser for bopælsforælderen hvis blot nogle af samværene gennemføres planmæssigt.

Hvis skyld er det?

Under sagsbehandlingen og afgørelser skelner man ikke til hvem af forældrene der er skyld i konflikt. Dermed kan man som forælder altså godt optrappe konflikten, og samtidig være den forælder som har gavn af konflikten, f.eks. i form af opnåelse af fuld forældremyndighed eller ophør af samvær med faren.

For at dokumentere og underbygge konflikten, kan det være en fordel at få iværksat en børnefaglig undersøgelse ved kommunen, indhente udtalelser fra børnehave, skole og læge eller speciallæge.

Private undersøgelser af barnet

Man kan også indhente undersøgelser af barnet ved civile aktører som f.eks. ergoterapeuter, psykologer mv. - Disse skal typisk betales af egen lomme, og har deraf også ofte tilbøjelighed til at indeholde det ønskede resultat.

Det gode ved privat-indhentede undersøgelser er flere ting, - dels at faren ikke har ret til aktindsigt i disse - Men dels at undersøgelserne bevarer deres juridiske gyldighed selvom de er privat-indhentede, idet landets dommere og retssale rent juridisk "ikke må tage stilling til skøn" som det siges. Det betyder, at hvis en undersøgelse viser, at barnet fejler noget, må en dommer altså ikke efterfølgende stille spørgsmålstegn ved undersøgelsen eller barnets diagnose.

Anvend barnets udsathed

Hvis samværet ikke kan ophæves eller nedsættes via påvisning af konflikt mellem forældrene, så kan du forsøge at få samværet ophævet eller nedsat ved at påvise at barnet er "udsat", altså f.eks.: diagnosticeret, handicappet eller psykisk sygt.

Overvejer du at anvende barnets udsathed til at nedbringe samværet, så skal du vide at det er ligegyldigt om faren er en god eller dårlig far - det står klart i vejledningen at man udelukkende skeler til barnets udsathed.

Du kan altså altid anvende enten konflikt, eller barnets udsathed som metoder til at nedbringe eller afskaffe barnets samvær.

Du kan f.eks. indhente erklæringer fra barnets daginstitution, skole, kommune, private behandlere, private psykologer mv. for at dokumentere barnets udsathed.

Hvis det er din oplevelse at de offentlige myndigheder ikke kan - eller vil - se at barnet er udsat, kan du starte med at indhente private erklæringer ved f.eks. private ergoterapeuter, private psykologer mv. og forelægge disse erklæringer for daginstitution, skole og kommune, så vil myndighederne ofte være mere åbne for din oplevelse af dit barn, idet du nu kan forevise dokumentation fra en eller flere fagpersoner.

Citater

Ann Lindgaard er tidl. jurist i Statsforvaltningen.
(Citater fra podcastet "Uden min datter" af Anders Wendt)

"Interviewer: Vil moren altid være i stand til at holde faren væk?
Ann: Hvis man vil, så ja. Det er et meget kort svar, men ja, det kan man."

"Interviewer: Så man tror oftere på kvindens forklaring end på mændenes?
Ann: Ja, det er min oplevelse."

"Interviewer: Er det sværere at være mand i den her sammenhæng?
Ann: Helt sikkert. Uden tvivl."

"Ann: Der er så mange børn der mister relationen til den ene forælder hver dag, hvert år."

Statistik - og din risiko

Når du vurderer om du skal forsøge at tage kampen eller ej, kan det måske også hjælpe dig med at samle mod, at der statistisk er rigtig god mulighed for at du vinder hvis du bare opfører dig nogenlunde fornuftigt.

Selvom mange taler om at "fædrene fylder mere og mere i familiebilledet", eller at alle beslutninger bliver taget ud fra "barnets bedste", forholder det sig anderledes i praksis.
Du er jo tættere knyttet på barnet end faren, og det har langt de fleste myndighedspersoner også en underforstået erkendelse af.

Kigger du på søjlediagrammet herunder, kan du se at faren rent rådgivningsmæssigt vil være væsentligt ringere stillet end dig:

Kilde: Foreningen Far

Kigger du på du cirkeldiagrammet herunder, kan du se at langt de fleste børn også har deres bopæl hos deres mor:

Kilde: Danmarks Statistik



Øvrige artikler og ressourcer

Artikel om smuthuller i sagsbehandlingen
Blog-artikel om Helga Netværket
Artikel om fejl og smuthuller i familieretssystemet
Artikel med smuthuller og svagheder i familieretssystemet
Danmarks Statistik
Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær