Korczak oplægget

(Efter “Janusz Korczak”, 1878-1942, som var polsk læge med fokus på børns rettigheder.)

Forord

Dette oplæg er udarbejdet for at forbedre forholdene for de mange børn og forældre, der i dag kæmper en uretfærdig kamp i familieretssystemet – hvor alle taber.

Oplægget er tilvirket for at forbedre familieretssystemet, uden hensyntagen til politiske fløje, køn eller for at tilfredsstille andre favoriseringer.

Oplægget af udarbejdet med afsæt i en bredt indsamlet praktisk erfaring, samt fra lovtekster og vejledninger, og disses praktiske udmøntning.

I dag nedsættes forældres og børns livstrivsel som følge af skilsmisser, på en facon der udsætter dem for en række psykiske følgeskader.

Samfundsmæssigt er det enormt bekosteligt, dels at behandle sagerne initielt, men særligt også efterfølgende at skulle kompensere for de følgevirkninger som familieretssystemet påfører familierne, f.eks. PTSD, angst, mistrivsel på arbejdspladser, førtidspensioner og den økonomisk tunge bureaukratiske byrde der knytter sig til sagsbehandlingen på alle områderne.

Nuværende konsekvenser

Forældre som mister kontakten til sine børn, er væsentlig mere udsat for: Generelt ringere livsvilkår, selvmord, skam, dysfunktionalitet, uarbejdsdygtighed, isolation, familiedrab/-tragedier og forskelligartede psykiske sygdomme.

Børn som mister kontakten til sine forældre, er væsentligt mere udsat for: Generelt ringere livsvilkår, selvskadende adfærd, selvmord, lavt selvværd, psykisk sårbarhed, stress, angst, depression, søvnbesvær, ensomhed, isolation, dårlig tilknytning til omsorgspersoner, sorgproblematikker, indlæggelser i psykiatrien, manglende uddannelse, ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, udvikling af misbrug, social tilbagetrækning, højere selvmordsrate, højere kriminalitetsrate og hjemløshed.

Rettigheder og ændringer

Der gives hermed afkald på ophavsretten til oplægget, og oplægget må derfor frit kopieres – helt eller delvist.

Der gives samtidig afkald på retten til kildereference, og oplægget kan derfor anvendes uden reference til hjemmesiden.

Oplægget vil være under løbende forbedring, og derfor løbende blive opdateret og ændret.

Kapitel 1 – Formål, principper & definitioner

Formål

• At styrke barnets tarv, gennem at styrke samarbejdet mellem forældrene.
• At fjerne økonomiske, juridiske og hævnmotiverede incitamenter mellem forældrene.
• At genskabe borgernes tillid til familieretssystemet via øget gennemsigtighed og uvildighed.
• At opnå en økonomisk og samfundsmæssig gevinst ved at behandle familieretssager mere korrekt og tidssvarende, så føleskader og ressourceforbrug til sagsbehandling, advokater, familiebehandlere, kommunale instanser, psykologer og terapeuter inddæmmes og begrænses – og nye psykiske belastninger for både børn og forældre forebygges.

Grundprincipper

• En familie betragtes holistisk som en mor, en far og et barn; alle tre parters trivsel vægtes.
• Barnets tarv er øverste hensyn, men velfungerende forældre er et centralt, afledt hensyn, da det i de fleste tilfælde skaber en forudsætning for at barnet trives. Det er i barnets interesse, at have to velfungerende forældre i stabile roller, selv hvis dette medfører tilpasninger eller kompromiser omkring barnets egne vilkår.
• Forældres ytringsfrihed og retssikkerhed beskyttes.
• Beviseligt usande og skadevoldende udsagn skal sanktioneres.
• En forælders anvendelse af barnet som pression eller forhandlingsmiddel må aldrig belønnes.
• Påviseligt skadelig adfærd udvist mod barnet, familieretssystemet eller den anden forælder, må aldrig belønnes.
• Forældre har i sagens natur ret til egne tanker, følelser og mål. Vurderinger af forælderen baseres derfor på den adfærd, forælderen udviser, og på forælderens vedvarende integritet – altså sammenhæng mellem ord og handling. Det skal derfor komme en forælder til gavn, hvis pågældende udviser respektfuld, konstruktiv, sammenhængende, de-eskalerende og kompromissøgende opførsel i interaktioner, på skrift og mundtligt, med den anden forælder.

Definitioner

• Sanktion: Økonomisk, samværsmæssig eller anden afgørelsesmæssig konsekvens for forælderen.
• Familieretssystemet: Forstået som Familieretshuset, familieretten, kommuner samt øvrige beslægtede institutioner.

Kapitel 2 – Transparens, uvildighed og ligestilling

Offentliggørelse

Følgende tiltag iværksættes for at styrke borgernes tillid til familieretssystemet:

• Afgørelser fra Familieretshuset og Familieretterne skal anonymiseres og publiceres senest 3 måneder efter afgørelsesdato. Såfremt Domsdatabasen (eller andre teknikaliteter) forhindrer dette, er det familieretshusets ansvar, at publicere afgørelserne på egen IT-infrastruktur indenfor den anviste tidsfrist.
• Historiske afgørelser fra perioden 1990-2024 publiceres senest maj 2026.
• Udover publicering af afgørelserne, skal Familieretshuset også føre en offentligt tilgængelig statistik over afgørelserne.
• Forældres køn skal i alle tilfælde angives, for at sikre, at ligestilling fremmes og der ikke kan sås tvivl herom.

Familieretssystemet skal aktivt modvirke stigmatisering og udskamning af forældre som har mistet forældremyndighed og/eller samvær med deres barn. Familieretssystemet skal aktivt orientere de myndigheder forælderen er omgivet af, hvis tabet af forældremyndighed og/eller samvær, er sket fortrinsvis på den anden forælders foranledning, og uden at der foreligger særlige belastende grunde, så som vold og misbrug. Dette for at styrke retssikkerheden og trivslen hos den forælder som har lidt tabet, og som i udgangspunktet må antages at være en velfungerende og ressourcestærk forælder for barnet da mange forældremyndighedssager tabes alene på baggrund af konflikt som kan initieres og fastholdes af den ene part.

Tilsyn & evaluering

• Familieretssystemet underkastes et skærpet tilsyn og en skærpet evaluering, for at genskabe borgernes tillid og tilfredshed med familieretssystemet i sin helhed.
• Ankestyrelsen skal årligt udgive en kvalitetsrapport der afspejler familieretssystemets sagsbehandling og status på en række udvalgte ligestillingsparametre.
• Oprettelse af "Korczak-panelet". Et uafhængigt og uvildigt panel, oprettes efter følgende bestemmelser:
  • Korczak-panelets opgave er, at afspejle borgernes tilfredshed med familieretssystemet gennem evalueringsprocesser og informationsindsamling. Panelet gives frit metodevalg til at udøve denne opgave.
  • Korczak-panelet skal bestå af lodtrukne, ulønnede, civile borgere, der har tilkendegivet deres interesse.
  • Medlemmerne skal bestå af 50 % kvinder / 50 % mænd, for at sikre at ligestilling fremmes, og styrke borgernes tillid således at spekulationer om at Korczak-panelet har et køns-bias, udelukkes.
  • 25% af medlemmerne skal bestå af forældre som har, eller har haft, et sagsforløb i familieretssystemet.
  • 1⁄3 af medlemmerne udskiftes årligt. Et medlem har således en tre-årig periode i Korczak-panelet. Efter de 3 år, kan medlemmer genansøge om optagelse, dog på lige fod med nytilkomne ansøgere.
  • Korczak-panelet skal indsamle og evaluere information om familieretssystemet.
  • Korczak-panelet skal årligt udfærdige og offentliggøre en kvalitativ rapport om familieretssystemet. Rapporten skal indeholde en redegørelse som omfatter:
    • Borgernes tilfredshed med familieretssystemet
    • Familieretssystemets effektivitet
    • Familieretssystemets uvildighed
    • Anbefalinger til forbedringer af arbejdsgange og praksis i familieretssystemet
  • Korczak-panelet refererer ikke til anden myndighed, for at sikre, at panelet kan fastholde sin uvildighed.
• Stikprøvekontrol
  • Korczak-panelet og Ankestyrelsen kan – med fornøden kort varsel – deltage som uvildige lyttende repræsentanter, i interne møder i familieretssystemet, samt møder hvori borgere møder familieretssystemet. Repræsentanterne er frie til at optage møderne, såfremt repræsentanterne blot gør de øvrige mødedeltagere opmærksomme på det.
  • Korczak-panelet og Ankestyrelsen skal have uhindret adgang til sagsakter i familieretssystemet.

Kapitel 3 – Standardisering og forbedret sagsbehandling

Grundigere afdækning af "barnets tarv"

I alle afgørelser der vedrører barnet, skal der fremover udfærdiges 3 dokumenter til belysning af om afgørelsen er i "barnets tarv":

• En vurdering af barnets tarv fra hver af forældrene
• En vurdering fra den involverede myndighed (Typisk Familieretshuset)

Hver dokument skal indeholde:

• Belysning af barnets tarv på den korte bane
• Belysning af barnets tarv på den lange bane

Dokumentation af forældre-integritet

For at understøtte skiftende sagsbehandleres mulighed for hurtigere at kunne danne sig et overblik, skal der til hver sag, udarbejdes et "forældre-integritets dokument".

I dokumentet anføres det, hvis en forælder påviseligt fremsætter urigtige oplysninger, eller modvirker et samarbejde med enten Familieretshuset, anden myndighed eller den anden forælder. Modarbejdelse registreres både hvis det er aktivt og passivt. ("Passivt" ved f.eks. ikke at reagere på henvendelser, nægte at efterkomme anvisninger, nægte at fremmøde etc.)

Forældrene opfordres til at gøre opmærksom på uhensigtsmæssig adfærd fra den anden part, som bør registreres, da det letter sagsbehandlernes arbejdsbyrde som i disse tilfælde afgrænses til verifikation af de fremsendte oplysninger.

Dokumentet er ikke afgrænset til ovenstående oplysninger, og kan frit benyttes af sagsbehandlere som finder andre oplysninger relevante at notere omkring forældrenes adfærd.

Forældre-integritets dokumentet, skal altid fremsendes og indgå i alle afgørelser hvori forældre har en tvist om barnet.

Dokumentet er, ligesom resten af sagens indhold, underkastet tilsyn af Ankestyrelsen og Korczak-panelet.

Oprettelse af en forældre-kommunikationsplatform

• Familieretshuset opretter en overvåget chat-platform (website eller app) hvor begge forældre, samt en dedikeret sagsbehandler fra Familieretshuset, har adgang, alle døgnets timer.
• Familieretshuset kan som led i de-eskalering og sagsafklaring, pålægge forældrene at anvende chat-platformen, således at familieretshusets sagsbehandler gives mulighed for at følge forældrenes kommunikation, samt mulighed for, på en nærværende facon, at sparre med forældrene ved uenigheder.
• Chat-platformen kan bruges som supplement til at belyse og dokumentere forældrenes samarbejdsevner og samarbejdsvilje.
• Chat-platformen kan give et afledt lavere konfliktniveau, når forældrene er klar over, at andre overværer deres kommunikation, og dermed medvirke til de-eskalering.

Øvrige sagsbehandlingsmæssige forbedringer

• Begreberne "observation" og "tolkning" skal adskilles klart og eksplicit i alle afgørelser hvor det er aktuelt.
• Tilgåede orienteringer, underretninger og status'er skal analyseres og vedlægges et følgedokument hvoraf det fremgår hvad der er "observationer" og "tolkninger".
• Familieretssystemet skal sikre, at sagsbehandling sker objektivt og uden organisatorisk bias. Familieretssystemet må således aldrig have en egen interesse i at eskalere en sag, eller visitere en sag som f.eks. §7-sag (for Familieretshusets vedkommende), for egen vindings skyld. Dette ud fra et perspektiv om, at flere opgaver med højere kompleksitet, legitimerer yderligere ressourcetræk til området.
• Familieretshusets ansatte skal løbende deltage i uddannelse af:
  • Bevidsthed om eget bias
  • Metoder til at foretage neutrale vurderinger
  • Objektiv forskning og empiri på familieområdet
• Loven ændres, således at forælderfremmedgørelse ikke først kan konstateres, når det kommer til udtryk som en diagnose eller mistrivsel i barnet. Familieretssystemet skal være væsentligt bedre til at opfange og analysere en fremmedgørende adfærd meget tidligere i processen. Forælderfremmedgørelse er ikke en diagnose barnet skal have, men et forfejlet samarbejde mellem forældrene.
• Når forældrenes samarbejdsevne og -vilje skal vurderes, sker dette ud fra objektive indikatorer så som:
  • Taler forælderen pænt, ordentligt og respektfuldt?
  • Overholder forælderen de indgåede aftaler?
  • Modarbejder forælderen direkte/indirekte den anden forælder eller familieretssystemet?
• Der indføres en forsimplet model ("Standard 7-7") til at håndtere skilsmissebrud, hvor størstedelen af konflikter og retssikkerhedsbrud forekommer. Modellen indføres for at sagerne også realistisk matcher fagpersonalets kompetence og de økonomiske ressourcer der er stillet til rådighed til at opnå en løsning. Modellen består i at:
  • Samværet ved alle skilsmisser fastsættes som udgangspunkt til 7-7 ordning. Ordningen fastholdes minimum 1 år efter skilsmissen – medmindre forældrene indgår forlig eller aftaler om andet. Det hindrer forældre i at spekulere i fraflytning og barnets alder. Hvis de ønsker deres barn noget godt, tvinges de til at samarbejde, også under og efter skilsmissen. Ansvaret påhviler begge forældre. Samtidig fratager det den ene forælder mulighed for at anvende barnets samvær som pression imod den anden forælder som det ses i mange skilsmissesager.
  • Vælger en forælder at fraflytte det geografiske område, eller ligge andre hindringer i vejen for at den initielle 7-7 ordningen kan gennemføres, så nedsættes den fraflyttende forælders eget samvær, og den blivende forældres samvær optrappes tilsvarende.
  • Afskærer en forælder, i forbindelse med et skilsmisse-brud, barnets kontakt til den anden forælder, og begrundelsen for dette ikke er særligt veldokumenteret, skal Familieretshuset af egen drift indstille til Familieretten, at forælderen fratages sin forældermyndighed.

Kapitel 4 – Retsvilkår & økonomi

Fri-proces og retsvilkår

Barnet har en stærk interesse i, at begge forældres synspunkter repræsenteres ligeligt og objektivt, og at ingen forælder favoriseres ud fra sine økonomiske forudsætninger for enten at kunne opstarte, eller gennemføre, en retssag. Derfor skal forældres familieretssager fremover altid være omfattet af bestemmelserne om fri-proces, og udgifter forbundet med retssagen dækkes således af staten. Staten gives således samtidig et incitament til at de-eskalere forældrenes konflikt og løse disse forinden konflikten manifæsteres som retssager.

Ved grundløse, eller multiple oprettede retssager, af chikane-lignende karakter, kan retten pålægge en forælder, selv at skulle betale sin andel og egen advokat repræsentation.

Alle vurderinger som indgår i sagen, skal være objektive og evidensbaserede. Hvis en vurdering ikke opfylder disse kriterier, har domstolen ret til at reducere dens vægt eller se helt bort fra den.

Bidrag & tilskud

• Børnebidraget, fra samværsforælder til bopælsforælder, bortfalder som udgangspunkt hvis:
  • Bopælsforælder har opnået fuld forældremyndighed, men samværsforælder har gjort indsigelse.
  • Bopælsforælder har minimeret samværet til 12-2, eller derunder, men samværsforælder har gjort indsigelse.
• Børnebidraget fastholdes dog, hvis forældremyndigheden og samværet er fastsat som et resultat af samværsforælders misbrug, vold eller lignende risikoparametre, udøvet overfor bopælsforælder eller barn.
• Uanset pligtighed, så kan børnebidraget altid aftales indbyrdes mellem forældrene, hvilket giver incitament til at begge forældre samarbejder.
• Hvis samværsforælder har har en samværsordning, der omfatter minimum 1 overnatning, eller har udsigt til dette, så skal samværsforælder tildeles ret til samme bolig- og børnetilskud som bopælsforælder, således at samværsforælder juridisk anses som havende "hjemmeboende børn". Dette gives ud fra en betragtning om, at samværsforælder (i lighed med bopælsforælder) også skal give barnet mulighed for egen seng, eget værelse, tøj, lommepenge, deltagelse i aktiviteter mv. da manglen på disse forhold ses at kunne blive lagt samværsforælder til last under sagsbehandling og afgørelser.

Langsigtede mål

Familieretssager må aldrig være korte teaterforestillinger hvorunder forældrene blot skal præstere, og efterfølgende kan ændre deres adfærd. Dels skal forældrenes adfærd forud for sagsforløbet vægtes, og dels skal afsluttede sagsforløb kunne tages op igen, med kort varsel, hvis en forælder efterfølgende ændrer adfærd, konfliktoptrapper, hindrer samarbejde eller udviser en adfærd der i øvrigt ikke er i barnets interesse eller på anden måde strider imod den netop vedtagne afgørelse. Det skal have mærkbare konsekvenser for den forælder der udviser den uhensigtsmæssige adfærd.

Kapitel 5 – Konflikt, ytringsfrihed & sanktioner

For at sikre at familieretssystemet kan foretage en objektiv belysning af en verserende sag, skal forældres ret til at tale frit sikres. Forældre skal kunne henvende sig, uden frygt for selv at blive straffet, også selvom oplysningerne de fremsender, er af belastende karakter overfor den anden forælder.

Det er i barnets interesse, at materiale der fremsendes til familieretssystemet, som omhandler barnet, men som en forælder har sat sig ulovligt i besiddelse af, alligevel indgår og vægtes i sagen, på lige vilkår med øvrigt tilgået materiale. Dette bør medtages for at sikre sagens objektive belysning, forældrenes retssikkerhed og barnets interesse i at få sagen fuldt oplyst, inden der træffes afgørelser. Ulovligt opnået materiale vurderes af en dommer for at afdække hvorvidt besiddelsen er omfattet af en af disse straffrihedsgrunde:

• Forælderen har tilsigtet sat sig i besiddelse af materialet, men tydeligt for barnets skyld.
• Forælderen har ved tilfældighed sat sig i besiddelse af materialet, men tydeligt for barnets skyld.
• Forælderen skal, uanset besiddelsens karakter, have udvist en proportional adfærd, for at kunne opnå straffrihed

Forældre som fremsætter berettiget kritik af den anden forælder, kan ikke sanktioneres for dette.

Forældre som påviseligt fremsætter falske eller skadevoldende anklager, skal:

• Lægges adfærden til last i alle afgørelser og vurderinger i familieretssystemet.
• Gøres erstatningspligtige i forhold til følgeskader deres udtalelser og anklager måtte forvolde. Familieretssystemet skal støtte den forælder som har været udsat for anklagerne.

Familieretssystemet skal dokumentere forhold omkring en forælder som udviser positive samarbejdsevner og -vilje, således det er synligt for øvrige myndigheder, og kan give forælderen en afgørelsesmæssig fordel, således at samarbejde i familieretssystemet betaler sig.

Hvis familieretssystemet får kendskab til lovbrud, så som (men ikke begrænset til) injurier, psykisk vold og lignende, så skal familieretssystemet orientere de aktuelle parter og herefter – af egen drift – anmelde forholdet til politiet. Barnet har en stærk interesse i, at den ene forælder ikke forbryder sig imod den anden.

Aflyser en forælder uberettiget et samvær, pålægges forælderen en økonomisk sanktion i størrelsesordnen af f.eks. 750,- pr. 24 timer. Beløbet opkræves af Familieretshuset og udbetales af Familieretshuset til samværsforælderen.

Kapitel 6 – Psykologisk & social støtte

Ved afskåret kontakt, på mere end 6 måneder, mellem en forælder og et barn, skal kontakten anses som et dødsfald og behandles derefter. Forælder og barn skal tildeles fornøden psykologbistand. Forsikringer og andre ydelser skal juridisk bringes til udbetaling, som hvis barnet eller forælderen var død, eller subsidiært ramt af alvorlig sygdom.

Kapitel 7 – Ikrafttræden og tilbagevirkende berigtigelse

Ændringerne beskrevet i nærværende dokument, skal i videst mulige omfang, implementeres således at de har tilbagevirkende kraft. Dette for at hjælpe de børn og familier som aktuelt er omfattet af afgørelser eller dynamikker som er skadelige eller tilblevet på et uretmæssigt grundlag.