Systemet fungerer således at ...
Hvis du ønsker f.eks. fuld forældremyndighed, vil konflikt typisk gavne dig i en familieretssag. Sagsbehandlere i familieretssystemet har som oftest hverken tid, ressourcer eller lyst til at forsøge at gennemskue hvad der reelt kan være på spil i en konflikt, og derfor vinder den forælder typisk som har de groveste påstande, fordi man sjældent når til bunds i sagerne.
Ann Lindgaard er tidl. jurist i Statsforvaltningen.
(Citater fra podcastet "Uden min datter" af Anders Wendt)
"Ann: Konsekvensen af at modarbejde er der ikke rigtigt. Du kan nemt modarbejde en sag."
"Ann: Vi har et system der er rigtig god til at gøre konflikten endnu værre, fordi det er langsommeligt, og parterne bliver mere og mere frustrerede, og der er spillerum til at gøre det hele endnu værre."
Konflikt lægges samværsforælderen, altså faren, til last, idet man betragter det som et større indgreb at skifte et barns bopæl, end at indskrænke barnets samvær eller fratage faren sin forældremyndighed. Det fremgår både af retspraksis men også af den vejledning som Familieretshuset skal følge i udøvelsen af deres erhverv.
Faren har som udgangspunkt ikke ret til alverden. Faren har f.eks. ingen ret til hverken samvær eller ferie med barnet før end det fremgår af en samværsaftale. Samværsaftalen skal være udarbejdet af en jurist fra Familieretten for at den er juridisk gyldig og kan gennemtvinges med Familieretshuset/Fogeden hjælp, og du er derfor ikke juridisk forpligtet til at overholde aftaler indgået på anden vis hvis du skønner noget andet er bedre for dit barn.
Samværsaftaler er yderligere også typisk skrevet ud fra et "her-og-nu" billede og anlægger ikke et særligt fremtids-orienteret perspektiv. De indeholder stort set aldrig klausuler om fremtidige samværsoptrapningsordninger mv. Det betyder at hvis barnet skal have udvidet sit samvær senere pga. sin alder, så vil faren selv være nødt til at rette henvendelse til Familieretshuset for at få revideret samværsaftalen. Dette vil blive anset som en myndighedshenvendelse der kan fremlægges som konfliktoptrappende, og vil derfor blive lagt faren til last.
Det kan i sådanne tilfælde komme dig til gavn, at anlægge en gennemgående passiv taktik, hvor du aldrig frivilligt indgår aftaler med faren. Således tvinges faren til at rette henvendelse til Familieretshuset hver gang han ønsker en aftale, en revidering eller en ændring til en eksisterende samværsaftale - og på den vis kan du dokumentere konflikt, for: "Du og faren kan jo ikke blive enige".
Man kan synes at de enkeltstående henvendelser syner af meget lidt, men når de samles og fremlægges i listeform for et dommerpanel, kan det virke meget overvældende og overbevisende for dommerne - husk at de også bare er mennesker. Dommerne vil typisk ikke have tid eller interesse for at sætte sig ind i hvad hver enkelt henvendelse omfatter.
Det fremgår af retspraksis i TFA2014.75OE at selvom moren åbenlyst modarbejdede faren, blev hun alligevel tillagt den fulde forældremyndighed fordi der var konflikt mellem forældrene.
Hvis der er tvivl om tolkningen af en samværsaftale skal du vide, at du i stort set alle tilfælde blot kan tolke aftalen i dit favør.
Det kan være i eksempler hvor der står modstridende oplysninger i samværsaftalen om overdragelsestidspunkt eller samværets varighed. Det sker typisk hvis samværsaftalen ikke er nutidig og revideret. I disse tilfælde kan du blot tolke samværsaftalen som du mener er mest korrekt.
Så snart der er tolkningstvivl i aftalens indhold, vil Familieret/Foged ikke kunne gennemtvinge samværsaftalen - netop fordi man ikke klart kan vurdere hvem der har ret til hvad - Derfor er det også stort set risikofrit at anlægge en selektiv tolkning af aftalens indhold, hvis aftalen ikke er helt up-to-date.
Hvis faren ikke ønsker at acceptere din tolkning, kan han brokke sig til dig - hvilket fremstår konfliktoptrappende - eller han kan klage til Familieretshuset - hvilket også fremstår konfliktoptrappende. I begge tilfælde vil han derfor skulle skabe en konflikthændelse som du kan dokumentere og fremlægge senere i dit sagsforløb til f.eks. at modtage fuld forældremyndighed eller nedbringe/afskaffe samværet.
Jo mindre kommunikation, jo bedre.
Det fremgår af retspraksis i TFA2015.459V samt TFA2017.201V at hvis f.eks. en fælles forældremyndighed skal bestå, skal der være et egentligt samarbejde mellem forældrene.
En mangel på kommunikation eller samarbejde, kan du altid fremlægge som en konflikt - f.eks. at forholde er "anspændt", at forholde er "svært at være i" og lignende.
Husk at du er aldrig forpligtet til at svare faren når han henvender sig. Spørger faren om noget du ikke ønsker at besvare, kan du blot ignorere hans henvendelse. Han har ingen mulighed, eller ret, til at afkræve dig et svar, uanset hvor vigtigt et område spørgsmålet omfatter.
Hvis du derfor ikke har nogen særlig kommunikation kommunikation med faren, vil det være forhold der taler for at du kan få tillagt fuld forældremyndighed - det vil også betyde at faren vil få meget svært ved efterfølgende at søge del i forældremyndigheden igen.
Hvis faren fremsender spørgsmål eller helt generelt bare retter uønskede henvendelser til dig, så kan du drøfte med din advokat om i kan få tildelt ham et polititilhold. Hvis du ønsker dette, skal du blot - skriftligt - frabede dig hans henvendelser ved at sende ham en mail eller SMS hvori du skriver dette. Herefter skal du selv - HELT - undlade at kontakte ham. Hvis han så fortsætter med at kontakte dig, kan det bruges som grundlag for at etablere et polititilhold.
Husk at dokumentere alle hans henvendelser, skriv dato/klokkeslæt ned eller gem mails og SMSer. Hold gerne kommunikationen med faren skriftlig, så du kan dokumentere antallet af hans henvendelser.
Vend løbende sagen med din advokat, eller find en god partsrepræsentant som kan hjælpe dig med at vurdere hvornår du bør indsende sagen til politiet.
Selvom der er faldet en højesteretsdom i 2020 som kom en far til gavn, skal du ikke være nervøs for at miste dit barn. Af højesteretsdommens begrundelse fremgår det, at så længe der ikke foreligger "grov samværschikane" - det vil sige gentagne hindringer af samværet - er det stort set umuligt at få omstødt barnets bopæl. Hvis du blot sørger for at barnet afvikler størstedelen af sit samvær jf. samværsaftalen vil det derfor være ekstremt usandsynligt at forældremyndigheden og bopælen pludselig bliver tillagt faren.
Hvis du ønsker f.eks. fuld forældremyndighed, kan det komme dig til gavn hvis du ikke taler med faren eller ses med ham i det hele taget. På den vis synliggøres det overfor sagsbehandlere, dommer mv. at du og faren ikke kan samarbejde, og at i har behov for myndighedsindblanding for at løse jeres konflikter. Forhold som dette anses som konfliktoptrappende og lægges typisk samværsforælderen (faren) til last.
Sagsbehandlerne går ikke ind i problematikken omkring "hvem der gjorde hvad", f.eks. hvem har afbrudt samarbejdet, hvem har ønsket solo-møder, hvem har brudt aftaler, hvem har nægtet at indgå kompromis, hvem ønsker ikke at deltage i overdragelser etc. - de forholder sig som udgangspunkt blot til om der reelt er et samarbejde eller ej.
Hvis i overdrager jeres barn mellem hinanden, kan det måske også gavne din sag at lade andre foretage overdragelserne. Lad f.eks. familie eller venner hjælpe til, således at du undgår en snitflade med faren hvis du har et anstrengt forhold til ham. Det vil også anses som konfliktoptrappende og gavne din sag.
Som forældre kan man godt have vidt forskellige oplevelser af et sagsforløb eller f.eks. en fælles overdragelse af sit barn. Det er vigtigt at du holder fast i din egen oplevelse af dette. Mange mødre oplever chikane, trusler og forfølgelse, og der er som oftest god hjælp at hente hos myndighederne hvis du føler dig udsat for et af disse overgreb.
Sørg altid for at gøre opmærksom på det i et sagsforløb hvis du har været udsat for overgreb - eller frygter for dette. Myndighederne vil altid forsøge at beskytte den svage part og de afkræver typisk ingen dokumentation.
Hvis du skal i retten så vil du blive pålagt en sandhedsformaning som betyder at hvis du udtaler dig, så skal det du siger være sandt.
Flere forældre har dog erfaringer fra retsmøder hvor den anden part har udtalt sig imod bedrevidende, men uden at det har haft en konsekvens. Hvis det skal få en konsekvens, kræver det nemlig at udsagnet anmeldes til politiet. Sker dette, vil det selvsagt anses som ekstremt konfliktoptrappende og konflikt gavner typisk aldrig faren i familieretssystemet.
I praksis bliver fædrene også pålagt en mundkurv og kan typisk ikke tale frit under retssagen. Når en sag ender i retten vil al konflikt, også konflikter i retssalen, blive lagt faren til last. Hvis man behandler et spørgsmål om f.eks. forældremyndighed, vil faren derfor typisk ikke kunne forsvare sig mod de fremsatte udsagn uden at fremstå konfliktoptrappende. Gør han det, vil han derfor svække sin egen sag, og de fleste advokater råder fædrene til ikke at tage til genmæle eller italesætte falske udsagn. Udsagnene indføres herefter, uanfægtet, i retsbogen og dommen.
Hvis du skal til møde, kan du lade dig repræsentere af en partsrepræsentant som kan være en advokat eller anden fagperson som du har tillid til. Hvis du vælger dette, kan det gavne din sag, idet det typisk virker konfliktoptrappende at en forælder har behov for støtte i sin sag.
Hvis du har været udsat for et overgreb - eller frygter for et - så kan det være en god ide at du, sammen med dit barn, søger støtte på et af landets krisecentre. De vil typisk afholde en visitationssamtale med dig og derefter skærme dig og dit barn mod kontakt med faren.
Hvis et ophold på et krisecenter foregår samtidig med f.eks. en anmeldelse om mistanke om misbrug, kan samværet i visse tilfælde også suspenderes. Husk at hvis dit barn fremsætter bekymrende udtalelser overfor dig, er du som forælder forpligtet til at handle på disse. Det vil altid være myndighedernes opgave at udrede præcist hvad der ligger til grund for barnets udtalelse, det er ikke dit ansvar.