Konflikt

- Sådan skabes der konflikt i familieretssager

Generelt om konflikt

Systemet fungerer således at ...

Hvis du ønsker f.eks. fuld forældremyndighed, vil konflikt typisk gavne dig i en familieretssag. Sagsbehandlere i familieretssystemet har som oftest hverken tid, ressourcer eller lyst til at forsøge at gennemskue hvad der reelt kan være på spil i en konflikt, og derfor vinder den forælder typisk som har de groveste påstande, fordi man sjældent når til bunds i sagerne.

Citater

Ann Lindgaard er tidl. jurist i Statsforvaltningen.
(Citater fra podcastet "Uden min datter" af Anders Wendt)

"Ann: Konsekvensen af at modarbejde er der ikke rigtigt. Du kan nemt modarbejde en sag."

"Ann: Vi har et system der er rigtig god til at gøre konflikten endnu værre, fordi det er langsommeligt, og parterne bliver mere og mere frustrerede, og der er spillerum til at gøre det hele endnu værre."

Hvem belastes af konflikt?

Konflikt lægges typisk samværsforælderen, altså faren, til last, idet man betragter det som et større indgreb at skifte et barns bopæl, end at indskrænke barnets samvær eller fratage faren sin forældremyndighed.

Højesteretsdom

Selvom der er faldet en højesteretsdom i 2020 som kom en far til gavn, skal du ikke være nervøs for at miste dit barn. Af højesteretsdommens begrundelse fremgår det, at så længe der ikke foreligger "grov samværschikane" - det vil sige gentagne hindringer af samværet - er det stort set umuligt at få omstødt barnets bopæl. Hvis du blot sørger for at barnet afvikler størstedelen af sit samvær jf. samværsaftalen vil det derfor være ekstremt usandsynligt at forældremyndigheden og bopælen bliver tillagt faren. (Så længe der ikke foreligger andre omstændigheder som psykisk sygdom, stof-misbrug etc.)

Afbryd kommunikation og samarbejde

Hvis du ønsker f.eks. fuld forældremyndighed, kan det komme dig til gavn hvis du ikke taler med faren eller ses med ham i det hele taget. På den vis synliggøres det overfor sagsbehandlere, dommer mv. at du og faren ikke kan samarbejde, og at i har behov for myndighedsindblanding for at løse jeres konflikter. Forhold som dette anses som konfliktoptrappende og lægges typisk samværsforælderen (faren) til last.

Sagsbehandlerne går ikke ind i problematikken omkring "hvem der gjorde hvad", f.eks. hvem har afbrudt samarbejdet, hvem har ønsket solo-møder, hvem har brudt aftaler, hvem har nægtet at indgå kompromis, hvem ønsker ikke at deltage i overdragelser etc. - de forholder sig som udgangspunkt blot til om der reelt er et samarbejde eller ej.

Hvis i overdrager jeres barn mellem hinanden, kan det måske også gavne din sag at lade andre foretage overdragelserne. Lad f.eks. familie eller venner hjælpe til, således at du undgår en snitflade med faren hvis du har et anstrengt forhold til ham. Det vil også anses som konfliktoptrappende og gavne din sag.

"Forskellige oplevelser" og overgreb

Som forældre kan man godt have vidt forskellige oplevelser af et sagsforløb eller f.eks. en fælles overdragelse af sit barn. Det er vigtigt at du holder fast i din egen oplevelse af dette. Mange mødre oplever chikane, trusler og forfølgelse, og der er som oftest god hjælp at hente hos myndighederne hvis du føler dig udsat for et af disse overgreb.

Sørg altid for at gøre opmærksom på det i et sagsforløb hvis du har været udsat for overgreb - eller frygter for dette. Myndighederne vil altid forsøge at beskytte den svage part og de afkræver typisk ingen dokumentation.

Påstande under sandhedsformaning

Hvis du skal i retten så vil du blive pålagt en sandhedsformaning som betyder at hvis du udtaler dig, så skal det du siger være sandt.

Flere forældre har dog erfaringer fra retsmøder hvor den anden part har udtalt sig imod bedrevidende, men uden at det har haft en konsekvens. Hvis det skal få en konsekvens, kræver det nemlig at udsagnet anmeldes til politiet. Sker dette, vil det selvsagt anses som ekstremt konfliktoptrappende og konflikt gavner typisk aldrig faren i familieretssystemet.

I praksis bliver fædrene også pålagt en mundkurv og kan typisk ikke tale frit under retssagen. Når en sag ender i retten vil al konflikt, også konflikter i retssalen, blive lagt faren til last. Hvis man behandler et spørgsmål om f.eks. forældremyndighed, vil faren derfor typisk ikke kunne forsvare sig mod de fremsatte udsagn uden at fremstå konfliktoptrappende. Gør han det, vil han derfor svække sin egen sag, og de fleste advokater råder fædrene til ikke at tage til genmæle eller italesætte falske udsagn. Udsagnene indføres herefter, uanfægtet, i retsbogen og dommen.

Partsrepræsentant og bisidder

Hvis du skal til møde, kan du lade dig repræsentere af en partsrepræsentant som kan være en advokat eller anden fagperson som du har tillid til. Hvis du vælger dette, kan det gavne din sag, idet det typisk virker konfliktoptrappende at en forælder har behov for støtte i sin sag.

Krisecentre

Hvis du har været udsat for et overgreb - eller frygter for et - så kan det være en god ide at du, sammen med dit barn, søger støtte på et af landets krisecentre. De vil typisk afholde en visitationssamtale med dig og derefter skærme dig og dit barn mod kontakt med faren.

Hvis et ophold på et krisecenter foregår samtidig med f.eks. en anmeldelse om mistanke om misbrug, kan samværet i visse tilfælde også suspenderes. Husk at hvis dit barn fremsætter bekymrende udtalelser overfor dig, er du som forælder forpligtet til at handle på disse. Det vil altid være myndighedernes opgave at udrede præcist hvad der ligger til grund for barnets udtalelse, det er ikke dit ansvar.

Her er en liste over krisecentre