Barnets Bopæl

Sådan modtager du barnets bopæl

Modtag barnets bopæl

Systemet fungerer således at ...

En bopælssag startes ved Familieretshuset.

Du kan fremtvinge en bopælssag ved at flytte med barnet. faren vil i så fald typisk anlægge en bopælssag. - Han vil i den sammenhæng kunne fremstilles som den konfliktoptrappende part, hvilket typisk stiller dig bedre i fremtidige sager.

Under en bopælssag vægtes mange parametre:

1) Barsel med barnet

I langt de fleste tilfælde vil du have haft hovedparten af barslen sammen med barnet. Det taler til din fordel.

2) Samtid med barnet

Den forælder som har haft mest barsel med barnet, kan fremhæve også at have haft mest samtid/hverdagstid. Forælderen kan fremhæve dette, da myndighederne ofte betragter "barsel" og "hverdagstid" som to forskellige parametre i deres vurdering.

Du kan også vælge at søge bopælen umiddelbart efter fødslen, fordi du på det tispunkt vil have haft mest tid med barnet grundet amning og omsorg.

3) Barnets trivsel og omsorg

Hvis du har forestået hovedparten af omsorgen og trivslen for barnet kan du med fordel fremhæve dette. (Ble-skift, amning, putning, lægebesøg/vacciner mv.)

4) Forældresamarbejde

Så tidligt i forløbet som bopælssager typisk bliver kørt, vil det som regel tale til din fordel hvis du kan sandsynliggøre at du har et ønske om at indgå i et samarbejde med faren.

Du kan foregive en samarbejdsvilje i myndighedernes påhør, men vil reelt ikke være pålagt noget særligt herudover i forhold til at samarbejde med faren udenfor lokalet.

5) Flytning med barnet

Hvis du flytter så langt væk med barnet, at faren ikke længere kan indgå i barnets hverdag, vil det være et forhold der på sigt taler til din fordel og danne praksis for hvor barnet slår sine rødder - og med hvilken forælder.

Myndighederne stiller typisk ikke spørgsmål og holder dig heller ikke "ansvarlig" for flytningen. Det gør de ikke ud fra et princip om "at man ikke kan stavnsbinde forældre", dog vil de formentlig spørge indledningsvis efter en begrundelse for flytningen. De accepterer typisk begrundelser som "At få ro på i forhold til den anden forælder som konfliktoptrapper eller du er bange for etc." eller "At komme nærmere din familie/venner som kan støtte dig og dit barn" etc. uden at spørge dybere ind til disse.

6) Flytningens timing

Hvis en flytning sker for hurtigt efter samlivsbrud, kan myndighederne være tilbøjelige til at ville bevare "status quo" for barnet. Sker det, kan du blot udskyde din flytning f.eks. 5-6 måneder og derefter anmelde en ny flytning. Således kan du have lettere ved at dokumentere tilknytning til barnet som vil tale til din fordel.